I dette kapitel vil vi introducere tal helt fra de naturlige tal , komme ind på negative tal og brøker for til sidst at berøre de reelle tal og vektorer i planen. Alt dette for at lede frem til de komplekse tal i næste kapitel. De komplekse tal er fantastiske, men for at komme i dybden med dem kræves at man er fortrolig med lidt trigonometri og vektorer i planen.
Noget af det første man lærer som et lille barn er at tælle:
Det at tælle er fundamentalt for mennesket og arkæologiske kilder nævner at mennesket har gjort det i mindst 50.000 år. Man må formode at tællesymbolerne dengang har været primitive uden avancerede symboler som . Måske har man symboliseret som nedenfor
Tallenes historie er fascinerende.
Notationen med pinde er ikke specielt økonomisk. Vores titalssystem er i dag så indgroet i vores kultur at vi synes det er spild af blæk at skrive tallet som
Man må ikke glemme at notationen indeholder visdom gemt i årtusinders ophobet menneskelig erfaring. Ved at indføre tallet kan man tælle i grupper af . Således dækker notationen over at man tæller grupper af og grupper af . I det hele taget er symbolet et mirakel, som har bragt menneskeheden betydeligt videre efter det blev indført at den indiske matematiker Brahmagupta i 628. At have et specielt symbol for ingenting er en smuk abstraktion.
Omkring computerens opfindelse kom der mere fokus på at man nødvendigvis ikke behøver at tælle mht grupper af størrelser . Man kan også tælle binært dvs mht grupper af størrelser . I det binære talsystem kan de pinde skrives
Måske er dette mere elegant - enten er en gruppe der () eller også er den der ikke (). Læg mærke til at tallet er central lige meget hvilket talsystem man vælger.
Rent matematisk har de naturlige tal egentlig ikke noget at gøre med i hvilket talsystem de bliver skrevet op. I den abstrakte matematiske verden giver det god mening at bruge pinde til at repræsentere naturlige tal. Faktisk er det sådan man indfører de naturlige tal med den aksiomatiske metode under navnet Peanos aksiomer.
For nemheds skyld vil vi definere de naturlige tal til at starte med og være
hvor vi allerede ved hvordan man adderer og multiplicerer naturlige tal. Mængden af naturlige tal betegnes med . Årsagen til denne notation skyldes at man i århundreder har brugt tavle og kridt som kommunikationsmiddel. På en tavle er det svært at skrive et boldface N. Det er nemmere at dekorere et N til et blackboard bold N som ovenfor.
I matematikkens verden drejer det sig om at kunne løse ligninger. Indenfor de naturlige tal kan man ikke finde løsninger ikke løse de enkleste ligninger, hvor man kun har lov at benytte naturlige tal, og indenfor de naturlige tal. For eksempel har ligningen
ikke løsninger i de naturlige tal. Mere formelt skriver vi at der ikke findes noget , som opfylder at . For at kunne løse denne ligning bliver nødt til at udvide de naturlige tal til de hele tal som betegnes (for Zahlen på tysk). I mængden af heltal har ligningen (1.1) løsningen .
Der er stadig ret enkle ligninger som feks
som vi ikke kan løse med et heltal . Det er grunden til at vi indfører mængden af brøker eller rationale tal, som betegnes . Brøker er som bekendt tal af formen , hvor og med betingelsen at . Ligningen (1.2) kan løses med brøken .
Det er ikke svært at lægge heltal sammen eller gange to brøker sammen, men forestil dig nu at du har glemt hvordan man lægger brøker sammen. Kunne du benytte hjernekraft til at finde ud af det, blot ud fra indfaldsvinklen med at man skal kunne løse ligninger? Lad os tage eksemplet
Vi er godt klar over at bestemt ikke er lig med i og med at må være større end . Men hvordan finder vi som brøk? Her hjælper ligninger os. Vi ved at og er løsninger til ligningerne Hvis vi nu ganger første ligning med og anden ligning med får vi ligningerne Disse to ligninger kan vi nu lægge sammen og få ligningen Derfor er Et alternativ til ligningerne kunne være at gange ligningen (1.3) igennem med og få Indrømmet, matematisk har vi snydt en smule her. Faktisk har vi også brug for at sige hvornår to brøker er ens, som feks men det er en anden historie.
Vi begyndte med de naturlige tal og kunne ikke løse enkle ligninger. Så udbyggede vi til de hele tal , men kunne her stadig ikke løse helt simple ligninger som . Det gjorde at vi ``opfandt'' brøker eller de rationale tal . Her har vi at gøre med tal, hvor man kan addere, subtrahere, multiplicere og dividere (med alle tal undtagen ). Med symboler har vi lavet kæden
Til hverdag omgiver vi os praktisk taget kun med rationale tal. Computere kan strengt taget kun håndtere rationale tal. Men rationale tal kan sagtens være overordentligt komplicerede med store tællere og nævnere som feks Findes der andre tal end de rationale?Her støder vi på et af de mest overraskende elementer i matematikkens historie. Svaret er ja og skal findes i Pythagoras' læresætning om længden af hypotenusen i en retvinklet trekant. Som du helt givet husker, siger Pythagoras for en retvinklet trekant med hypotenuselængde og med katetelængder og at
Vi kan illustrere det med vektorer i et koordinatsystem:
Her siger Pythagoras at længden af vektoren med koordinaterne er eller i mere dagligdags sprog: Længden af diagonalen i et rektangel med sidelængder og er .
Den totale overraskelse er at længden af diagonalen i et rektangel, hvor begge sidelængder er (dvs et kvadrat med sidelængde ) ikke er et rationalt tal. Tænk lige over det. Noget så naturligt som længden af diagonalen nedenfor er ikke en brøk!
Et af de mest berømte matematiske argumenter, flere tusinde år gammelt, er netop et bevis for at længden af diagonalen ovenfor ikke kan skrives som en brøk. Det er ren matematik, når den er allerbedst.
En vektor i planen er givet ved dens koordinater , som er ordnede par af reelle tal . Af typografiske hensyn skrives vektoren også som .
Det er meget naturligt at lægge to vektorer sammen og gange en vektor med et tal på følgende måde: Betragt vektorerne
samt tallet . Så er summen lig med og skalarmultiplikationen lig med Vi betegner mængden af vektorer givet ved deres koordinater som . Fra din baggrund i matematik ved du at prikproduktet mellem og er givet ved formlen Prikproduktet har en masse gode egenskaber, herunder
En vektor siges at være en enhedsvektor, hvis den har længde dvs .
Vektorerne og siges at være vinkelrette på hinanden hvis .
Vi repeterer cosinus og sinus af vinkler. Enhedscirklen nedenfor er netop defineret som mængden af enhedsvektorer dvs vektorer med længde .
Enhedsvektoren på tegningen er entydigt givet ud fra dens vinkel med -aksen. Cosinus, , til vinklen er defineret som -koordinaten og sinus, , som -koordinaten til enhedsvektoren. Denne definition giver omgående den velkendte formel
Ud fra tegningen ovenfor kan man også aflæse følgende ligninger:
For den retvinklede trekant
kan man også via definitionen af cosinus og sinus ud fra enhedscirklen finde frem til formlerne
Disse formler er meget nyttige, når man skal regne på vektorer i planen.
Givet to vektorer og som nedenfor, hvor meget () skal vi forkorte eller forlænge med for at afstanden mellem og bliver mindst mulig?
Der er her tale et minimeringsproblem. Vi kender vektorerne og og skal finde tallet så længden
af vektoren bliver minimal. Det er præcis det samme som at finde , som minimerer funktionen Faktisk er en parabel (i ), som vender benene opad og med bundpunkt for Med denne værdi for gælder dvs vektorerne og er vinkelrette. Måske ikke så overraskende ud fra tegningen ovenfor. Vektoren kaldes for projektionen af på .
Ud fra formlerne for retvinklede trekanter får vi
og dermed den smukke formel for cosinus til vinklen mellem vektorerne og :
Man kan ret nemt overbevise sig om at ikke er lig med
for to vinkler og . For eksempel er ikke lig med . Men findes der en formel, som udtrykker ved hjælp af cosinus og sinus til og ?
Ud fra tegningen ovenfor kan vi udlede en formel for cosinus til differencen mellem de to vinkler og . Da de to vektorer er enhedsvektorer er deres prikprodukt ud fra den smukke formel (1.6) netop lig med cosinus til forskellen mellem deres vinkler dvs.
Ved nu at benytte og (se de grundlæggende trigonometriske formler) kommer vi frem til formlen
Giv et præcist argument for at
Lommeregneren siger at ca er . Giv et geometrisk argument for at
ved hjælp af en retvinklet trekant, hvor de to ikke rette vinkler er og (dvs hhv og grader).